Fra: Idrætssamvirket Århus
Sendt: 17. september 2007 12:32
Emne: Nyhedsbrev - september 2007
 
Nyhedsbrev                                                14.  september  2007
 

Idrætten tilgodeset i budgetforliget

Budgetforliget for 2008-2011 er til stor gavn for idrætslivet i Århus Kommune. En række områder er tilgodeset i byrådets forlig om kommunes fremtidige økonomi. Idrætssamvirket Århus ser med stor tilfredshed på budgetforliget, da fire af vores helt store mærkesager er tilgodeset. Det drejer sig om:

 

  • Hasle Bakker
  • Fodboldbaner
  • Forhøjelse af Anlægspuljen
  • Faciliteter til ro- og dykkerklubberne på Havnen 
     

    Vi kan med tilfredshed se, at vores store arbejde har båret frugt.

    Læs mere her...

     

     

     

    Nyt partnerskab og nye tiltag

    Idrætssamvirket Århus har sammen med DGI Østjylland, Århus Ungdommens Fællesråd og Århus Kommune, Sport & Fritid skabt en fælles platform, der under navnet Århus i Forening skal udvikle og uddanne foreningslivet. Formålet med samarbejdet er at få flere med i arbejdet i de århusianske foreninger og dygtiggøre de mange frivillige, som hver dag bruger mange kræfter på at skabe et aktivt foreningsliv i Århus.

     

    Kurser

    Partnerskabet lancerer to tiltag. Det første tiltag er tre spotkurser i rekruttering, som foreningerne kan afholde ganske gratis i egne lokaler. De tre kurser er:

     

    Flere med i foreningen

    Kurset har til formål at hjælpe foreningerne med at sætte fokus på rekruttering af frivillige og giver nogle bud på, hvordan arbejdet med at skaffe flere frivillige kan gribes an.

     

    Unge med i foreningen

    Kurset har til formål at hjælpe foreninger med at håndtere udfordringen at kombinere unge med foreninger og frivilligt arbejde. Kurset kræver deltagelse af såvel voksne som unge.

     

    Forældre med i foreningen

    Kurset har til formål at hjælpe foreninger med involvering af forældre. Dels ved at give et indblik i motivation til frivilligt arbejde, dels ved at give et billede af forskellige niveauer for involvering. Kurset sigter bredt på involvering af forældre i alle typer af foreninger.  

    Læs mere om og bestil kurserne her…

     

     

    Spørgeskemaundersøgelse
    Det sidste tiltag er en spørgeskemaundersøgelse omkring ønsker og behov for uddannelse blandt århusianske idrætsledere. Samtlige formænd og kasserere har på mail modtaget spørgeskemaet.

    Se partnerskabet hjemmeside her…

    Se pressemeddelelse her…

     
     
     

    Opfordring til "åben hal/ klub" arrangementer i uge 41

    Sundhedsstyrelsen kører i uge 41 kampagnen "Get moving" for mere bevægelse i det daglige. Kampagnen er målrettet mod børn og unge, men i Århus er den udvidet til at omhandle alle borgere.

    I den forbindelse vil Børn og Unge i samarbejde med Kultur og Borgerservice og Idrætssamvirket opfordre idrætsforeningerne i Århus Kommune til i uge 41 at arrangere såkaldte "åben hal/ klub" arrangementer for byens borgere. Tilmelding skal ske til Idrætssamvirket senest d. 24. september 2007.

    Læs mere her...

     

     

     

    Fremrykning af ansøgningsfrist

    Sport & Fritid har i samråd med Idrætssamvirket Århus valgt at fremrykke ansøgningsfristen for Anlægspuljen til 1. oktober. Det betyder, at ansøgningerne i år skal være Sport & Fritid i hænde senest mandag d. 1. oktober 2007.

    Læs mere her…

     

     

     

    Deadline for indsendelse af ansøgninger

    Så nærmer vi os sidste frist for indsendelse af ansøgninger om tilskud til leder- og instruktøruddannelse (eksterne kurser), hvis tilskuddet skal udbetales i 3. kvartal. Ansøgninger, der ikke er os i hænde torsdag d. 20september 2007, vil først blive behandlet i 4. kvartal.

     

     

     

    Læs flere nyheder på www.idraetssamvirket.dk

     

     

    Ønsker du at afmelde dig Idrætssamvirket Århus' nyhedsbrev, skal du sende en mail til tilmelding@idraetssamvirket.dk med navn, mailadresse og forening.