Fra: Idrætssamvirket Århus [konsulent@isaarhus.dk]
Sendt: 9. januar 2009 14:48
Til: Nicolai Blom
Emne: Nyhedsbrev - januar 2009

Nyhedsbrev - januar 2009


Sekretariatet er lukket d. 13. januar 2009
Tirsdag d. 13. januar 2009 holder sekretariatet lukket. Vi afholder et internt sekretariatsmøde, hvor vi bl.a. skal planlægge de aktiviteter og tiltag, der skal afvikles i specielt 1. halvdel af 2009.



Deadline for indsendelse af forslag til vedtægtsændringer
Idrætssamvirket afholder repræsentantskabsmøde mandag d. 9. marts 2009. I følge vores vedtægter er torsdag d. 15. januar 2009 sidste frist for indsendelse af forslag til vedtægtsændringer.

Forslag om vedtægtsændringer skal sendes med post eller på mail til info@isaarhus.dk

Se Idrætssamvirkets vedtægter her...



Indstilling af kandidater til hædersbevisninger
Idrætssamvirket uddeler årligt tre hædersbevisninger til århusianske idrætsudøvere og –ledere:
- Årets Idrætsleder
- Årets Idrætsudøver (Mr. Pokalen)
- Årets Talent

Hædersbevisningerne uddeles på baggrund af nomineringer fra idrætsforeningerne. Foreningerne har mulighed for at anerkende én person eller ét hold, der har gjort sig resultatmæssigt bemærket, leveret en kæmpe indsats, udviklet sig markant eller på anden måde fortjent en hæder.  

Nomineringer inklusive begrundelser skal være Idrætssamvirket i hænde senest onsdag d. 28. januar 2009 kl. 9.00.

Læs mere og se de tre kategorier her...



Ny idrætspris og nyt rejselegat for børn og unge
Et nyt samarbejde mellem Århus Kommune ved Sport & Fritid og Aarhus Oliefabriks Fond For Almene Formål, skaber nye støttemuligheder til århusianske idrætsforeninger, der ønsker at give deres børn og unge gode internationale oplevelser gennem deres idrætsudøvelse.

Støtte til konkurrencer og træningsophold i udlandet
Samarbejdet åbner for, at århusianske idrætsforeninger får en ny mulighed for at søge støtte til deltagelse i konkurrencer og træningsophold i udlandet via ”Internationalt Rejselegat”. Læs om Det internationale rejselegat her...

Pris til internationalt orienteret idrætsforening
Aarhus Oliefabriks Fond For Almene Formål sponsorerer ligeledes en nystiftet ”International Idrætspris”. Den ”Internationale Idrætspris” uddeles én gang årligt til en århusiansk idrætsforening, der allerede har gjort en god indsats for at give børn og unge særlige internationale oplevelser via idrætten.
Læs om Den internationale Idrætspris her...



Indberetning af medlemstal
Det er igen blevet tid til at indberette medlemstal samt opdatere stamoplysninger hos Idrætssamvirket Århus.

Vi har pr. 1. januar 2008 lagt samtlige oplysninger over i et internetbaseret system, da vi ønsker at gøre det lettere at ændre og indberette oplysninger hos os. I har nu adgang til at ændre jeres oplysninger døgnet rundt, og ændringerne træder med det samme i kraft på vores hjemmeside.

Samtlige foreninger har d. 9. januar 2008 modtaget en mail med brugernavn og kodeord. Sidste frist for at indberette medlemstal er søndag d. 25. januar 2009.

Gå til login...

Idrætssamvirket Århus
Idrættens Hus Vest
Stadion Allé 70
8000 Århus C

Tlf.: 8614 5252
Fax.: 8737 4209

E-mail:
info@isaarhus.dk

Afmelding af nyhedsbrev
Ønsker du at afmelde dig vores nyhedsbrev, skal du sende en mail til
afmelding@isaarhus.dk med navn, mailadresse og forening.


Læs flere nyheder på www.isaarhus.dk