Fra: Idrætssamvirket Århus
Sendt: 11. januar 2008 13:43
Emne: Nyhedsbrev - Januar 2008
 
Nyhedsbrev                                                         11. januar 2008
 

Indberetning af medlemstal og stamoplysninger

Det er igen blevet tid til at indberette medlemstal samt opdatere stamoplysninger hos Idrætssamvirket Århus.

Vi har pr. 1. januar 2008 lagt samtlige oplysninger over i et internetbaseret system, da vi ønsker at gøre det lettere at ændre og indberette oplysninger hos os. I har nu adgang til at ændre jeres oplysninger døgnet rundt, og ændringerne træder med det samme i kraft på vores hjemmeside.

Samtlige foreninger har d. 7. januar 2008 modtaget en mail med brugernavn og kodeord. Sidste frist for indberetning af medlemstal er søndag d. 20. januar 2008.

 

Login til systemet foregår via: http://www.idraetssamvirket.dk/login.asp

 

 
 
 

Indstilling af kandidater til hædersbevisninger

Idrætssamvirket uddeler årligt tre hædersbevisninger til århusianske idrætsudøvere og –ledere. Pokalerne uddeles til personer eller hold, der har gjort sig positivt bemærket i århusiansk idræt.

 

Hædersbevisningerne uddeles på baggrund af nomineringer fra idrætsforeningerne. De tre hædersbevisninger er:

 

Årets Leder

Uddeles til en kvinde eller mand, der har gjort et godt stykke arbejde for amatøridrætten i Århus Kommune i det forgangne år.

 

Mr. –pokalen (Årets idrætsudøver)

Uddeles til en ung idrætsudøver eller -hold, der har gjort sig særlig bemærket (sportsligt) i det forgangne år.

  

Talent-pokalen

Uddeles til en lovende ung idrætsudøver eller -hold, der har opnået bemærkelsesværdige resultater (haft gennembrud).

 

 

Nomineringer inklusive begrundelser skal være Idrætssamvirket Århus i hænde senest onsdag d.  30. januar 2008 kl. 12.00. 

Indstillinger, der modtages efter dette tidspunkt, kommer ikke i betragtning.

 

Indstillinger sendes med post til Idrætssamvirket eller på mail til info@idraetssamvirket.dk

 

Læs mere her...

 

 

 

Ny frist for ansøgning om lån af kommunale haller og -lokaler

Folkeoplysningsudvalget har tiltrådt en indstilling om, at der fremover findes én fælles frist for ansøgning om lån af klasse/faglokaler og idrætslokaler/haller på sæsonbasis. Der er derfor ansøgningsfrist for kommunale idrætshaller og -lokaler tirsdag d. 15. januar 2008 (tidligere var fristen for ansøgning om idrætslokaler/haller den første mandag i marts).

 

For nærmere information kontakt Lokalebooking hos Sport & Fritid - tlf. 8940 4843/ 8940 4845 og booking@fk.aarhus.dk

 

 

 

Deadline for indsendelse af forslag til vedtægtsændringer

Idrætssamvirket holder repræsentantskabsmøde torsdag d. 13. marts 2008. I følge vores vedtægter er tirsdag d. 15. januar 2008 sidste frist for indsendelse af forslag til vedtægtsændringer.

 

Forslag om vedtægtsændringer skal sende med post eller på mail til info@idraetssamvirket.dk

 

Se Idrætssamvirkets vedtægter her...

 

 

 

Læs flere nyheder på www.idraetssamvirket.dk

 

 

Ønsker du at afmelde dig Idrætssamvirket Århus' nyhedsbrev, skal du sende en mail til tilmelding@idraetssamvirket.dk med navn, mailadresse og forening.