|
Nyhedsbrev 10.
januar 2007
Indberetning af medlemstal og
stamoplysninger
Så er det igen blevet tid til at indberette
medlemstal og stamoplysninger til Idrætssamvirket Århus. Foreningens
stamkort er udsendt til foreningens kasserer onsdag d. 3. januar 2007 –
har vi ikke kassererens adresse, er stamkortet sendt til formanden. For
flerstrengede foreninger er samtlige stamkort sendt til hovedkassereren.
Stamkortet udfyldes med foreningens
medlemstal pr. 31. december 2006. Herudover skal der påføres, hvis
der er ændringer i forhold til formand, kasserer osv.
Stamkortet skal returneres i udfyldt stand
til Idrætssamvirket Århus og være os i hænde senest torsdag d. 18. januar
2007 Indstilling af kandidater til
hædersbevisninger Idrætssamvirket uddeler årlig tre hædersbevisninger til
århusianske idrætsudøvere og –ledere. Pokalerne uddeles til personer eller
hold, der har gjort sig positivt bemærket i århusianske
idræt.
Hædersbevisningerne uddeles på baggrund af nomineringer fra idrætsforeningerne. De tre hædersbevisninger er: Årets Leder
Uddeles til en kvinde eller mand, der har gjort et godt
stykke arbejde for amatøridrætten i Århus Kommune i det forgangne år. Med
hæderen følger en check på 3.000 kr. Mr. –pokalen (Årets
idrætsudøver) Uddeles til en ung
idrætsudøver eller -hold, der har gjort sig særlig bemærket (sportsligt) i
det forgangne år. Talent-pokalen Uddeles til en lovende ung idrætsudøver eller -hold, der har opnået bemærkelsesværdige resultater (haft gennembrud). Med hæderen følger en check på 3.000 kr.
Nomineringer inklusive begrundelser skal være Idrætssamvirket i hænde senest fredag d. 26. januar 2007. Indstillinger, der modtages efter dette tidspunkt, kommer
ikke i betragtning. Indstillinger sendes med post til Idrætssamvirket eller på mail til info@idraetssamvirket.dk
Deadline for indsendelse af forslag til vedtægtsændringer Idrætssamvirket holder repræsentantskabsmøde mandag d. 12. marts 2007. I følge vores vedtægter er mandag d. 15. januar 2007 sidste frist for indsendelse af forslag til vedtægtsændringer.
Forslag om vedtægtsændringer skal sende med post eller på mail til info@idraetssamvirket.dk
Se Idrætssamvirkets vedtægter her...
Mulighed for leje af "Madras-tid" i Atletion I starten af 2007 vil det blive muligt at leje et lokale på 25 x 8 m i Atletion. Der er tale om et lokale, der er dækket med neoprenmadrasser. Lokalet er etableret i de gamle styrketræningslokaler. Lokalet er velegnet til kampsport, afspænding, Pilates etc.
For yderligere information kan du kontakte Steffen Wich på tlf. 5157 5020 eller sw@fk.aarhus.dk
Læs flere nyheder på www.idraetssamvirket.dk
Ønsker du at afmelde dig Idrætssamvirket Århus' nyhedsbrev, skal du sende en mail til tilmelding@idraetssamvirket.dk med navn, mailadresse og forening. |