Fra: Idrætssamvirket Århus
Sendt: 15. december 2006 12:56
Emne: Nyhedsbrev December 2006
 

NYHEDSBREV                                                           December 2006

 

Julehilsen til vores medlemsforeninger

 

 

Idrætssamvirket Århus ønsker alle vores medlemsforeninger og samarbejdspartnere en god jul og et godt nytår. Vi håber, at det nye år vil bringe århusiansk idræt mange gode oplevelser.

 

Hvis jeg skal lave et kort tilbageblik på året 2006 og se på, hvilke aktiviteter Idrætssamvirket har været involveret i, kan vi med glæde se tilbage på såvel store som små tiltag til gavn for århusiansk idræt.

 

I samarbejde med en række idrætsforeninger arbejder vi stadig på at gøre "bjergene" i Århus Vest til et aktivt og attraktivt idræts- og fritidsområde for byens borgere. Der er mange gode ideer og enkelte af aktiviteterne er allerede etableret. I 2007 håber vi på at kunne realisere flere af de planlagte ideer.

 

I samarbejde med DGI Østjylland og Århus Kommune arbejder Idrætssamvirket på at realisere ideen om en Idrætsrambla på det nye havneområde. Et velbesøgt borgermøde viser, at visionen om en "Rambla" er realistisk. Det kommende år vil give et billede af, hvorledes "De Bynære Havnearealer" vil udvikle sig.

 

Idrætssamvirket og DIF har sammen afviklet uddannelsesforløbet "Et godt idrætsmiljø for børn". Samtlige deltagende foreninger har givet udtryk for, at processen har været god og udviklende. I denne forbindelse vil jeg anbefale alle foreninger med børne- og ungeidræt at igangsætte projektet.

 

Igen i år har vi gennemført Århus Foreningslederuddannelse og Foreningsudvikling på hjemmebane. I 2007 vil vi i samarbejde med DGI Østjylland, Århus Ungdommens Fællesråd og Sport & Fritid, Århus Kommune sætte yderligere fokus på uddannelse og foreningsudvikling.

 

2007 vil byde på flere og nye tiltag, som skal være med til at udvikle århusiansk idræt.

 

God jul og godt nytår     

 

Sekretariatschef Henrik Stampe


 

De vildeste ideer har ramt Århus

 

 

Idékataloget for Idrætsramblaen er nu offentliggjort, og resultatet fra borgermødet d. 25. november er fuld af gode ideer og vilde visioner for aktiviteter og faciliteter på den kommende Idrætsrambla. Mange foreninger har derudover indsendt deres bud på samarbejdsformer, klublokaler og muligheder for det der med tiden skal udvikle sig til Nordeuropas længste promenade for idræt, leg og motion.

Idékataloget kan hentes på idrætsramblaens hjemmeside, hvor det også er muligt at give sit bud på den bedste idé, eller deltage i debatten om idrætsramblaens udvikling.

 

Læs mere her...

 

 

Deadline for ansøgninger

 

 

Deadline for indsendelse af ansøgninger til Idrætssamvirkets pulje til Leder- og instruktøruddannelse eksterne kurser er 20. december 2006. Ansøgninger, der er Idrætssamvirket i hænde efter d. 20. december, vil ikke blive udbetalt i år.


Se tilskudsreglerne her...

 

 

Vil du og din forening hjælpe børn i Irak? - din hjælp...hjælper!

Gammelt og aflagt idrætsudstyr kan gøre stor gavn i andre dele af verden. I Irak laver Falah en kæmpe indsats. Han arbejdet for at få gang i foreningslivet i Bagdad – specielt i hans tidligere hjemby, Askan i Vest Bagdad.

 

Falah er frivillig leder i IHF i Århus V, hvor han gør en stor indsats som frivillig,

 

Falah har under ophold i sit hjemland taget initiativ til at samle et større korps af frivillige, der under primitive og vanskelige forhold arrangeret stævner for ungdomshold som alternativ til gadefodbold. Hans team i Bagdad arbejder på at give alle former for idrætsliv et skub i den rigtige retning.

 

Falah og hans team har brug for alt det, I ikke kan bruge - så som gamle trøjer og bukser, bolde og alle andre former for idrætstøj og -udstyr.

 

Kontaktperson er Falah tlf. 2694 6666 mail: hasenfalah@hotmail.com

 

Læs DBU Formand Allan Hansens udtalelse om Falah...

 

 

Julelukket på sekretariatet

 

 

Idrætssamvirkets sekretariat holder jule- og nytårslukket i perioden lørdag d. 23. december 2006 – mandag d. 1. januar 2006 - begge dage inkl.


Se flere nyheder på www.idraetssamvirket.dk
 
 
Ønsker du at afmelde dig Idrætssamvirket Århus' nyhedsbrev, skal du sende en mail til tilmelding@idraetssamvirket.dk med navn, mailadresse og forening.