I forbindelse med budgetforliget for 2010 blev idrætten tilgodeset med økonomiske midler fra statens Kvalitetsrefom. Desuden blev der nedsat en tænketank som skulle arbejde med de overordnede tanker om hvordan midler kunne bruges bedst muligt til faciliteter for børn og unge.
RESUME (fra rapporten):Tænketanken blev nedsat i forlængelse af forliget om den nye Sports- og Fritidspolitik
fra maj 2009, hvor det blev besluttet at afsætte 20 mio. kr. til anlægsinvesteringer
på idrætsområdet. I forbindelse med vedtagelsen af Sports- og Fritidspolitikken
blev der udmøntet 3 mio. kr. Tænketanken blev nedsat til at udmønte de resterende
17 mio. kr. Med budgetforliget for 2010 blev anlægssummen forøget med 44 mio.
kr., så der i alt er 61 mio. kr. til nyanlæg på idrætsområdet. Midlerne stammer fra
Kvalitetsfonden, og skal derfor modsvares af tilsvarende kommunale investeringer.
Pengene er båndlagte til investering i faciliteter for børn og unge.
Tænketanken trådte sammen i august og har afholdt 4 møder i løbet af efteråret.
Tænketankens drøftelser har taget udgangspunkt i to overordnede spørgsmål:
1) Hvordan gør man inaktive børn og unge aktive. En undersøgelse fra Idan
i 2007 viser at ca. 84% af børn i aldersgruppen 7-15 år dyrker idræt eller
motion. I aldersgruppen 16-19 år falder andelen til 63%.2) Hvad kan man gøre for at underbygge og styrke aktiviteten hos den store
del af befolkningen, der allerede er aktive i større eller mindre grad.Baggrunden for nedsættelse af Tænketanken var et ønske om bud på nye anlægsprojekter.
Løsningerne ligger dog ofte i en krydsning mellem etablering af nye anlæg
og nye driftsformer i eksisterende eller nye faciliteter. Tænketanken har derfor valgt
en bred tilgang til spørgsmålet om udviklingen af idrætsområdet – herunder hvilke
potentialer der findes.
Tænketanken har som et generelt tema kredset en del om cross-over effekter, der
kan opstå når man skaber nye koblinger på idrætsområdet. Det kan f.eks. være et
idræts- og motionstilbud i grænselandet mellem by og skov, hvor idrætstilbuddet
fungerer som port mellem de to miljøer. Det kan være i en kobling mellem kommunal
og foreningsmæssig organisering. Og det kan være i en kobling mellem arbejdsliv/
skoleliv og idrætsaktiviteter. Tænketanken ser store potentialer i at sammentænke
aktiviteter, faciliteter og organisationsformer.
Tænketanken har drøftet mange forskellige ideer og initiativer til, hvordan man kan
styrke idrætten i byen. Set i forhold til de to hovedspørgsmål, der har været styrende
for drøftelserne, vil Tænketanken pege på nedenstående principper for den kommende
udvikling af idrætsområdet.
· Tænk kreativt og brug skæve vinkler – gerne med brug af ny teknologi.
· Tænk effekt – igangsæt de initiativer, der giver mest for pengene
· Tænk på inddragelse af ikke-faciliteter. Aktivér byrum, skov og vand som idrætsfaciliteter
· Tænk på modernisering og renovering af eksisterende faciliteter før anlæg af nyt
· Tænk på inddragelse af nye målgrupper
· Tænk på faciliteter og aktiviteter for familien – gerne i lokalområdet
Ovenstående principperne udelukker ikke hinanden. Tværtimod er det Tænketankens
opfattelse, at jo flere principper et anlægsprojekt overholder, jo bedre er det konkrete
projekt.
Download hele rapporten (.pdf)