Søndag den 3. juli afholdes Challenge Aarhus - en international triatlonkonkurrence på den klassiske halve iron-distance i Aarhus med start og mål på Tangkrogen.
1500 triatleter samles, her iblandt nogle af verdens bedste samt en masse supermotionister, for at få en fantastisk oplevelse i Østjylland.
I dagene op til afholdes 4:18:4 Aarhus, som er det nye motionstriatlon for alle, samt Junior Challenge for de små.
Se
www.challengeaarhus.com eller
Aarhus Kommunes omtale og invitation
I den forbindelse har arrangøren YWC Sports brug for hjælp fra flere klubber/foreninger/skoler til at skabe denne verdensklasse event - til gengæld garanteres en rigtig god oplevelse for jeres folk, og giver et bidrag til jeres klubkasse.
YWC betaler 40 kr/time/hjælper + madpenge/mad + T-shirt + informationsmateriale om arrangementet/opgaver. Hvis en enkelt forening kan samle minimum 30 personer til opgaven
støttes med 50 kr/person/time.
Der er behov for hjælpere:
- Fre. 1. juli kl. 14.00-22.00
- Lør. 2. juli kl. 06.00-18.00
- Søn 3. juli kl. 06.00-18.00
Det er ikke nødvendigt for alle hjælpere at være til stede i de fulde tidsrum - mange opgaver kræver færre timer per dag.
Typer af opgaver:
- væskedepot - klaregøre energidrik og dele ud til deltagere
- skiftezone - hjælpe deltagere igennem, vise vej
- opstilling - klaregøre ruter og stævneområde
- flagpost - vise vej
- information - informere borgere/tilskuere om hvad der sker
- fodgængere - styre krydsende fodgængere, så det ikke forstyrrer løberne
Hvis I har interesse i at være med,
kontakt venligst Frederik Just fra YWC Sports på
fj@ywc.dk – gerne med et bud på hvor mange hjælpere, I forventer at kunne stille over de 3 dage, eller ring 3131 7030.